Jytte and Daizy (DK)1 minute, 36 seconds ago
Aftenvand. Det har været mørkt og gråt hele dagen. Pyha, allerede i dag var der mange ude at handle, så jeg er glad for, jeg ikke behøver at skulle i byen før end på mandag, hvor jeg nok bliver nødt til at hente noget rugbrød, det de havde i dag, var sidste salgsdag den 24, og jeg vil ikke have gammelt brød. Jeg har en rabatkupon på 15 o/o som skal bruges den 27 & 28, så jeg skal have hentet noget mad til Vixen, og så skal jeg have syltesukker og måske jeg skal have mælk, det ved jeg til den tid, men det er en 5’er at spare på en kasse kattemad, det er dyrt at have husdyr. Selvfølgelig skal du ikke bokse med en madras, når du har betalt for at få den levere, men går den, så går den. Jeg har lavet en aftale med Mie om, vi bytter julegaver på tirsdag, så jeg bager nok en lille portion æbleskiver på tirsdag, så jeg må nok i Brugsen efter 1 l mælk på mandag. Det lyder som om I har haft en hyggelig eftermiddag med gløgg og æbleskiver. Jeg inviterede Ruth og Ulla på gløgg og æbleskiver for 3 uger siden, men der er ikke nogen af dem, som har inviteret igen, og jeg gider ikke være den, som altid inviterer, selv om de hellere end gerne kommer begge 2, men det er mig, som står med arbejde, opvask og rengøring, så vil jeg hellere drikke gløggen selv. Jeg strikker halsedisse i øjeblikket. Josias havde ønsket en, og så ville Ebbe også have en, og nu har Alma fundet ud af, hun også vil have en, så jeg bruger nogen af mine garnrester. Hav en god aften






































































