Jytte and Daizy (DK)16 minutes, 45 seconds ago
God morgen, så truer en ny uge. Solen skinner, og det skulle vist blive en fin dag, hvis vi skal tro meteorologerne. Jeg kan godt lide beskrivelsen af Bacobaen, jeg har den i de 2 små potter i carporten, fordi de ikke er så voldsomme, og de er så nemme at holde. Når jeg laver forloren hare, laver jeg baconsovs til, den er meget populær, jeg laver en opbagt sovs, hvor jeg starter med at svitse bacontern, så fedtet smelter af, og så spæder jeg op med lidt ekstra fedtstof til opbagningen, jeg synes ikke der er så meget at lave sovs af ellers, jeg laver også brune kartofler til. Mit program for i dag lyder på petanque i formiddag og arrangement i pensionistforeningen i eftermiddag, i dag har de fundet en entertainer, som ikke har været her før, så jeg må hellere tjekke, om han er værd at rende efter, hvis han skulle komme en anden dag, det er ikke dem alle der er lige spændende. Hav en god dag





























































